Joan Aarup
Velkommen
Jeg tilbyder samtaler, coaching og terapi i min praksis Du er Dig i Hjorthede ved Bjerringbro.
Jeg arbejder ressourceorienteret og min tilgang er integrativ, hvilket betyder, at der tages afsæt i forskellige psykologisk teoretiske og metodiske tilgange.
Der arbejdes kreativt med sanser og underbevidsthedens inputs.
Det er altid DIG - der er i centrum her
Jeg møder dig med åbenhed, og giver dig plads til at udtrykke dig i et fortroligt rum med højt til loftet og plads til dig - præcis som du er!
Du vil gennem forløb hos mig opnå større indsigt, forståelse og accept af dig selv. Det du ønsker at arbejde med - og måske ændre på, retter vi fokus mod.
Vi aftaler, hvordan forløbet afvikles. Du kan forvente, at der vil være et eller flere fokuspunkter, du bedes forholde dig til hjemme mellem sessionerne.
Du vil gennem samtalerne og opdagelsesrejsen i dig selv tilegne dig en række værktøjer, du kan benytte i hverdagen, når du føler dig udfordret. Målet er at du vil opleve større fortrolighed med dine tanker, følelser, reaktioner og vaner.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde nøglen til dig selv!