At miste sig selv
Gennem mange år levede og åndede jeg for mit arbejde. Jeg følte mig kaldet til at være lærer, og i bakspejlet ser jeg tydeligt, at mit job var blevet min identitet.
Jeg havde høje forventninger til mig selv, og jeg var overbevist om, at jeg kunne gøre det endnu bedre, så jeg knoklede på og tilsidesatte meget og mange… - og jeg opdagede slet ikke, hvilke signaler min krop gav. Jeg ænsede kun flygtigt, at jeg ofte havde spændingshovedpine og ondt i mave og mellemgulv. Det kunne klares med smertestillende, og Treo var obligatorisk at have i skuffen, da det var det eneste, der kunne klare hovedpinen. Sådan var det gennem flere år…
I december 2015 skruede min krop op for symptomerne. Jeg fik udslæt i nakken og på armene - men klarede det med allergimedicin. Indimellem mærkede jeg massiv hjertebanken og følelsen af at huden brændte, hvilket jeg ikke selv ”lige kunne klare”. Lægen målte mit blodtryk, og det var alt for højt. Efter kort tids snak spurgte hun til, om jeg kunne være stress-ramt… Jeg sukkede og svarede nej, for stress ville aldrig ramme mig. Jeg havde jo totalt styr på alting og var glad for at være ambitiøs og have travlt.
Men… første dag efter juleferien ville min krop bare ikke mere. Jeg var
mødt ind på arbejde, og jeg havde undervist i 2 lektioner. I pausen
brød jeg fuldstændigt sammen. Jeg græd og kunne slet ikke styre eller
stoppe det. Jeg blev sendt hjem og fik besked på at søge læge igen. Hun stillede diagnosen stress, forhøjet blodtryk og mavesår.
Det var definitivt - eller sådan føltes det i hvert fald! Jeg kunne slet ikke koncentrere mig, jeg kunne ikke læse, jeg blev lys- og lydsensitiv, og jeg var bare så uendeligt ked af det. Og så var jeg bange! Bange for at jeg ikke ville blive rask og i stand til igen at være lærer.
Jeg var sygemeldt i knap 4 måneder, og heldigvis kom jeg til mig selv igen og blev i stand til alt, hvad jeg havde kunnet før.
Da jeg igen havde fundet mine ben, startede jeg bare forfra - og i samme gear som tidligere.
I 2020 blev det i kølvandet på Corona-nedlukningen en turbulent tid på mit arbejde. Det kulminerede i efteråret, og igen kunne lægen fortælle mig, at nu var nok bare nok. Mavesåret brændte, og jeg sov ikke om natten. Det hele kørte rundt i mit hoved i én uendelighed. Jeg stoppede med at arbejde. Jeg trak stikket helt for en tid, og jeg havde brug for ro. Ro til at finde tilbage til overskud og tillid til min omverden.
Jeg har selv gået vejen
Jeg besluttede, at jeg ville tage hul på et nyt kapitel, og jeg ville gerne hjælpe andre,
så jeg påbegyndte i 2021 en 2-årig uddannelse til integrativ coach og terapeut.
Det var så meningsgivende og på alle måder berigende.
Jeg har fundet ind til roen i mig selv og troen på mig selv. Opdagelsesrejsen er den bedste investering, jeg har givet mig selv. Rejsen bød på mødet med et hav af følelser og op- og nedture, og at finde ind til, hvem jeg er inderst inde, mine værdier og mine grænser, har givet mig en meget større selvforståelse og et endnu gladere og mere meningsfuldt liv! Nu lytter jeg til min krop, og jeg kender nu mine kvaliteter og mit værd - og jeg tør nu stå ved mig selv!
Jeg hedder Joan. Gennem mange år har jeg interesseret mig for mennesker, kommunikation og adfærd. I 2022 afsluttede jeg en 2-årig uddannelse som Integrativ coach og terapeut.
Jeg har været lærer i mere end 20 år, så jeg har meget lang erfaring i arbejdet med formidling, relationer, kommunikation og ikke mindst de svære samtaler.
I min lærergerning har jeg altid interesseret mig for trivsel, særlige behov og adfærd, og har som supplement taget efteruddannelse i specialpædagogik, supervision og intervention.
